Som En Bror er en sang om venskab mellem mænd, som jeg har skrevet i samarbejde med en af mine bedste venner, Andreas Kristiansen. Teitur har produceret. 

Som En Bror er taget direkte ud af min og Andreas’ fælles historie, hvor vi mødtes på højskole for 13 år siden. En tid med forelskelser, fuldhed, dumhed - på tærsklen til voksenlivet.

Det er meget en sang om sårbarhed mellem mænd, og hvordan man kan nærme sig hinanden og knytte bånd for livet:

Senere fandt jeg dig på dit værelse


du havde tårer ned af din kind


og jeg græd fordi det var min skyld


Så sad vi der, holdt hinandens hænder 


Med mange venner har jeg aldrig vist nogen sårbarhed 

men med dig står døren åben og nu er jeg i din lejlighed


Når mænd græder bliver de brødre 

it’s a point of no return


Nu er vi her og vi er voksne 

det kan jeg se på dine børn. 


Tiden flyver, vi forandres
og nu mødes vi et andet sted 

indeni er du den samme
som en bror, jeg kender dine ord

Som En Bror (2024)